Lasse Andsbjerg Bach – Fysioterapeut, WittCare Smerte- & Sportsklinik
Et behandlingsforløb tager altid udgangspunkt i en grundig undersøgelse og diagnosticering med fokus på dine mål. Herefter skræddersyes en plan, hvor traditionel fysioterapi kombineres med nyeste teknologiske behandlingsmetoder. En kombination, som giver meget positive resultater både hvad angår akutte skader, kroniske smerteproblematikker og forebyggelse af tilbagefald.
Jeg er uddannet fysioterapeut i 2011 og arbejdede på forskellige andre private klinikker, inden jeg startede hos WittCare Smerte- & Sportsklinik i februar 2021. Videreuddannelse har stor betydning for kvaliteten af behandlingen. Jeg har videreuddannet mig indenfor sportsfysioterapi, smertevidenskab, ultralydsscanning samt diverse behandlingskoncepter som fx Mulligan, McKenzie, Dynamisk Stabilitet, GLA:D, IMS-akupunktur. Sideløbende med klinikarbejdet har jeg været ansat ved Dansk Håndbold Forbunds talentafdeling på herresiden siden 2015 samt diverse sportsklubber indenfor håndbold og fodbold.
Jeg ser frem til at behandle dig.