Fysioterapi

Fysioterapi kombineret med moderne teknologi for optimale resultater

Hos WittCare Smerte- & Sportsklinik er vores fysioterapibehandling baseret på en grundig undersøgelse. Vi afsætter altid 45 minutter til den første undersøgelse og behandling for at sikre, at der er tid til en grundig undersøgelse af din skade og efterfølgende behandling samt til en dialog med dig om, hvordan vi kan hjælpe dig bedst og hurtigst muligt igennem dit forløb.

Der er typisk 5 trin i dit behandlingsforløb:

  • Udredning af, hvad du fejler og hvorfor.
  • Information om din skade og en plan for din behandling.
  • Behandling, der sigter mod at reducere eller fjerne dine gener.
  • Genoptræning. Vi fortæller om muligheden for genoptræning hos os samt vejleder i egen genoptræning, hvilket vil reducere risikoen for at skaden opstår igen.
  • Vejledning i fysisk aktivitet og andre sundhedstiltag.

 

Dit mål er vores mål

Vi opstiller et fælles mål og en plan for dit behandlingsforløb for at sikre, at behandlingen og planen er målrettet netop dine problemer, ressourcer og behov.

Vores tilgang til fysioterapi er baseret på teknologi og aktivitet. Det betyder, at du sideløbende med din behandling kan blive sat i gang med aktiviteter - med det formål at styrke din krop og reducere risikoen for, at dit problem opstår igen.

Priser

Vi kombinerer ofte flere typer behandlinger, men du betaler kun én og samme pris hver gang!

  • Første behandling: 750 kr.
  • Efterfølgende behandlinger: 550 kr.

Kontakt os og hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at komme ovenpå igen.